20.9.07

Til den dovne læser ;-)

Så er den ultimative søgemaskine for alle jer der ikke vil læse en bog på over 200 sider på banen.


Det er lazylibrary der har lanceret denne tjeneste under mottoet "read less. get more.". (Så får man da læst noget...) Søgemaskinen søger i Amazons base og det kun efter bøger på 200 sider eller derunder. Det er naturligvis engelske titler der søges i.

Kilde: e-klumme

18.9.07

New York Times bliver gratis!

Alle artikler, kommentarer og kronikker og arkivet tilbage til 1987 på New York Times netavis er gratis fra den 19. september.
Dermed skifter en af USA's mest anerkendt og indflydelsesrige aviser strategi på nettet.
Årsagen er ændringen i læsernes brug af nyheder på nettet.
I et brev til netbrugerne skriver avisen, at siden man begyndte at tage penge for dele af indholdet i 2005 er brugerne i stigende grad begyndt at finde stoffet via søgninger, gennem sociale netværk og via links fra blogs.

New York Times avisindeks er oplagt ifm. engelsk, hvor der f.eks. skal findes en anmeldelse af et værk.

Kilde: DR online