15.5.08

Videnskab.dk


Ved dagens læsning af fagtidsskriftet "Humaniora", faldt jeg over "Videnskab.dk" som ser ganske spændende ud. Siden henvender sig til stort set alle fagene.
Læs deres egen beskrivelse nedenfor:
Videnskab.dk er en indholdstjeneste med daglige forskningsnyheder, store tværgående temaer, underholdende indslag, interaktive tiltag, debat samt lyd og levende billeder. En uafhængig redaktion leverer indholdet. På videnskab.dk kan du følge med i, hvad der sker på forskningsfronten, og blive klogere. Videnskab.dk leverer stof med substans og troværdighed og serverer det på en måde, så almindelige borgere har lyst til at læse det.

Som noget helt centralt - og ekstraordinært for forskningskommunikation - dækker videnskab.dk bredt, fra kultur og samfund til teknologi og naturvidenskab.

Kernemålgruppen er de unge, der er ved at vælge vej i livet. I bredere forstand er det alle videbegærlige borgere. Målet er - groft sagt - at gøre det populært at vide noget.

God fornøjelse :-)