15.5.08

Videnskab.dk


Ved dagens læsning af fagtidsskriftet "Humaniora", faldt jeg over "Videnskab.dk" som ser ganske spændende ud. Siden henvender sig til stort set alle fagene.
Læs deres egen beskrivelse nedenfor:
Videnskab.dk er en indholdstjeneste med daglige forskningsnyheder, store tværgående temaer, underholdende indslag, interaktive tiltag, debat samt lyd og levende billeder. En uafhængig redaktion leverer indholdet. På videnskab.dk kan du følge med i, hvad der sker på forskningsfronten, og blive klogere. Videnskab.dk leverer stof med substans og troværdighed og serverer det på en måde, så almindelige borgere har lyst til at læse det.

Som noget helt centralt - og ekstraordinært for forskningskommunikation - dækker videnskab.dk bredt, fra kultur og samfund til teknologi og naturvidenskab.

Kernemålgruppen er de unge, der er ved at vælge vej i livet. I bredere forstand er det alle videbegærlige borgere. Målet er - groft sagt - at gøre det populært at vide noget.

God fornøjelse :-)

22.4.08

Netlydbog


Spring reserveringskøen over på de populære lydbøger og lyt til "Drageløberen" eller "Blekingegadebanden", når du har tid og lyst.

Netlydbog er en ny service der netop er blevet lanceret af bibliotekerne. Her kan du låne en lydbog på nettet og lægge på din MP3-afspiller eller du kan vælge at lytte til den via streaming, dvs du hører bogen via nettet på din egen pc. Desværre kan man ikke hente filerne ned på sin iPod, men man kan låne en MP3 afspiller på biblioteket :-)
For at bruge servicen skal du være registreret som låner på Aalborg Bibliotekerne med en pinkode.

Nu vi er her, kender du så netmusik.dk? Det er samme slags service fra bibliotekerne. Her kan du hente musik og noder.

8.4.08

Nordisk forfatteratlas


Nordisk forfatteratlas er en ny hjemmeside, som DR har lavet i samarbejde med de andre nordiske public service tv-stationer. Hjemmesiden har kortlagt de enkelte nordiske forfattere via et atlas og ved at følge dette kan man se relationerne mellem de enkelte forfattere. Hvem er blevet inspireret af Johannes V. Jensen eller Astrid Lindgren, hvem har de samarbejdet med og hvem har kristiseret hvem for hvad?
På siden kan man se gamle radio- og tvklip med forfatterne.

27.3.08

Infonation Basic


Infonation er et glimrende redskab til statistik om FN-medlemslandene. Du kan sammenligne op til 6 lande på én gang. Kategorierne er befolkning, økonomi, sundhed, teknologi og miljø.
Henvender sig primært til samfundsfag.
Inspiration fra GGbiblog

12.3.08

Filmstriben


Om Filmstriben skriver DBC (Dansk Biblioteks Center):
Filmstriben er DBC’s filmportal, som distribuerer kort- og dokumentarfilm digitalt til skoler og biblioteker og er som udgangspunkt en portal til ikke-kommerciel anvendelse af film i skole- og bibliotekssektoren. I første omgang vil der være kort- og dokumentarfilm fra Det Danske Filminstitut at vælge imellem. Med tiden skal portalen være for både skoler, biblioteker og private, og indeholde film fra det Danske Filminstitut, film fra danske fagfilmsproducenter og kommercielle spillefilm fra filmselskaberne.
Filmstriben ville være et super godt supplement til dr.dk/gymnasium, som vi allerede har adgang til. Om abonnementet står der:
Abonnementet gælder for et kalenderår og omfatter alle skolens/undervisningsinstitutionens pc’er. I kan altså se så mange film, I ønsker på så mange pc'er, som I ønsker.
Prisen i 2008 for et abonnement er 2.600,- kr. ex moms pr. skole/undervisningsinstitution for hele kalenderåret.

8.2.08

Infomedia

Der er nu kommet en ny brugergrænseflade i det suveræne Infomedia som vi abonner på via SkoDa. Det er blevet langt lettere at søge nu og muligheden for at få en vellykket søgning er også markant forbedret.
Læs den korte vejledning fra EMU her.
Koden fås som sædvanligt på biblioteket.



23.11.07

Visuel ordbog

Mangler du en visuel ordbog? Så er den lige her:

Merriam-Websters visuelle ordbog.

Ordbogen indeholder ca. 6000 billeder og skal du lige finde ud af hvordan en vindmølle er skruet sammen får du denne tegning og godt ser det da ud :-)